• Stenalderknækbrødblanding 400 g økologisk

    StoneBros

  • 35,00

  • Del dette produkt

Produktbeskrivelse

Økologisk stenalderknækbrødblanding tilsat 250 millioner år gammelt Himalayasalt. Fantastisk fyldig smag og utrolig sprødhed. 
Perfekt som snack, som tilbehør til supper og varme retter, salatdrys eller som erstatning for sukkerholdige morgendrysprodukter.

Tilsæt kun 1 æg og 150 ml vand. Giver én bageplade fuld.
Bages ved 125 grader i 1.5-2 timer. Indhold: 400 g

Knækbrød = mysli

Vi skal alle gøre noget mere for at undgå madspil. I Danmark smider vi hver år mad ud til en værdi på 9-16 mia. kr. Tyg lige engang på det tal. Det er uhyrligt!
Hver gang du har bagt et StoneBros knækbrød, så bliver der lidt smulder til overs, når du har knækket brødet op i de ønskede stykker. Det er nok nærliggende for de fleste at smide, disse løse frø og kerner ud som ikke ser ud af meget... men det er en skam og over tid vil du blive overrasket over hvor meget "gratis” morgendrys det bliver til. Brug dette smulder som lækker drys på din A38, Skyr, yoghurt eller hvad du nu ynder at spise med et knasende sprødt drys på toppen. Det smager helt utroligt godt og slår ethvert morgenmadsprodukt både på smagsoplevelse og næringsværdi.
Suppler evt. med lidt økologiske mandler og en lille smule flydende honning eller agavesirup* (hvis du har behov for lidt sødme) og du har en fest.
* Så lidt som et par gram er rigeligt til at give let sødme.

Nyttige husmortips til super sprødhed
Alle bageplader er dybere på midten (for at undgå at pladen slår sig i varmen) og det kan være ret fustrerende, da dine knækbrød så ikke bliver lige tykke over hele pladen. Derfor kan du opleve variation i sprødhed. Løsning: Læg et stykke bagepapir direkte på dit køkkenbord UDEN bagepladen. Kom dejen ud på bagepapiret (konsistens som våde løsefrø mere end decideret dej) og fordel denne på helepapiret med en dejskraber, paletkniv eller andet egnet redskab. Fordel så dejen fylder hele papiret ca. 1-2 cm fra alle kanter. Løft forsigtigt lidt i papiret og skud nu bagepladen ind under og du har nu et knækbrød, der har samme tykkelse på hele pladen.
Vi bager altid på varmluft, da det giver en mere jævn varme og det er en fordel, når der langtidsbages som her, da dine knækbrød så ikke branker i siderne, hvis du ovn ikke varmer helt jævnt på konventionel varme. 
Vores knækbrød får altid 2 timer, men smagstest for en sikkerhedsskyld efter halvanden time... der er ikke to ovne, der varmer ens.
Sluk ovn efter endt bagetid og lad knækbrødet stå i ovnen og få al eftervarme, så er du garanteret en helt utrolig sprødhed hver gang. Opbevares i lufttæt beholder eller kagedåse med lidt bagepapir til at tætne låget.

Ingredienser
Solsikkekerner, hørfrø, græskarkerner, uskallede sesamfrø*. Alt økologisk.* Nogle mennesker reagerer allergisk på disse råvarer.

Kulhydratindhold: 6.7 g / 100 g (i det færdigbagte knækbrød).