• Bulletproof Coffee (Po Cha) KOFFEINFRI m. lakrids økologisk

    StoneBros

  • 79,00

  • Del dette produkt

Produktbeskrivelse

StoneBros Po Cha er tænkt til at kunne træde i stedet for sukkerholdige snacks, erstatte et måltid (hvis tiden er knap) eller fungere som et let og bekvemt mellemmåltid. Drikken er en perfekt start på dagen eller når energien er lav. Den udmærker sig også i forbindelse med sport eller anden fysisk aktivitet og kan med fordel erstatte kulhydratbaserede gels for sportsmanden/-kvinden, der er i ernæringsmæssig ketose.

StoneBros Bulletproof Coffee (Po Cha) er baseret på følgende 3 hovedingredienser: kaffe, kokosolie og tahin... smagt til med kakao og en lille smule lakrids for at give drikken sødme uden at tilføre kulhydrater. Du kan nyde din Po Cha varm, kold (som iskaffe) og sågår lave en udsøgt dessert-parfait (se opskrifter længere nede).

Idéen til StoneBros Bulletproof Coffee (Po Cha) stammer fra Tibet
Po Cha er en årtusinde gammel traditionel maddrink, der benyttes af befolkningerne i Himalaya-området i Kina, Nepal, Indien og Bhutan. Drikken består af sort te, smør fra Yak-oksen og salt... frit oversat betyder Po Cha “smør-te” og udtales noget i retning af [bud'jah]. Po Cha er en fast del af tibetanske kost og særligt sherpa’erne drikker store mængder, efter sigende op til 40 kopper om dagen!
Po Cha er også inspirationskilden for amerikanske Dave Asprey, der under begrebet “Bulletproof Coffee” har gjort det til hvermandseje at putte smør i kaffen og dermed lave den om til mad.

StoneBros egen opskrift går et skridt videre
I Danmark drikker vi ikke så meget te og vi har ikke det upasteuriserede smør fra Yak-oksen. Desuden har den originale opskrift ry for at smage ganske forfærdeligt, målt på europæiske smagsløg. Det ændre dog ikke på det faktum, at en varm maddrik baseret på fedtenergi er en brilliant idé, og vi er gået et skridt videre end Dave Asprey, ved at lave en Bulletproof Coffee (Po Cha) som et færdigblandet koncentrat, der tilmed også indeholder fibre og lidt protein. Tilsæt blot kogende vand. 

Po Cha er LCHF 
Kulhydratindhold er 1 gram pr. kop (200 ml = én kop), hvorfor vi anbefaler denne drik i forbindelse med overgang til ernæringsmæssig ketose.

Sådan gør du – Bulletproof kaffe/Po Cha, én kop
StoneBros Bulletproof Coffee (Po Cha) kommer i glas indeholdende 8-10 måltider og kan bedst beskrives som en kaffepasta. Brug en spiseske med top (ca. 35 g), tilsæt 170 ml kogende vand og miks med stavblender (el. mælkepisker) i 5-10 sek., så får du den mest fantastiske, cremede konsistens. Et lille økologisk, drikkeklart måltid eller mellemmåltid for under 10 kr.

Opskrift: Bulletproof iskaffe/Po Cha, én kop
Samme procedure og blandingsforhold som ovenfor, men tilsæt 10 g honning før du blender din Po Cha. Honning kan undlades, men det runder sødmen flot af. Stil i køleskab til kold og servér med isterninger og sugerør.

Opskrift: Bulletproof parfait (kold creme), ca. 2 portioner
Denne kolde creme (parfait) tager point overalt, hvor vi serverer den. Den storhitter på torvemarkedet i Aarhus, hvor vi sælger cremen færdiglavet to-go. Smagen er intens og mundoplevelsen cremet i en sjælden grad. StoneBros mørke kakao-pulver på toppen runder oplevelsen af, så den også præsenterer sig flot. Tager blot 2 min. at lave og efter 10-15 min. i køleskab, er den klar til servering.
OBS: änglamarks økologiske kokosmælk, fås i Brugsen, giver det bedste resultat.

Utallige har spurgt til opskriften, her er den:
100 g øko kokosmælk (vi anbefaler änglamark fra Brugsen)
50 g StoneBros Po Cha
10 g øko honning (f.eks. Jacobsens Blomsterhonning)
1 tsk. kakao (til at drysser på den færdige parfait)

Lun kokosmælk i gryde og hæld op i egnet blender-glas. Tilsæt StoneBros Po Cha samt honning og blend med stavblender i 5-10 sek.
Fordel i to små skåle og sæt i køleskab.
Når cremen har sat sig efter ca. 10-15 min. drysser du toppen af din parfait med kakao (brug lille si eller lign.)
Servér og nyd dine gæsters forbløffelse… eller nyd den blot for dig selv!
Holder sig i køleskab i ca. én uge. Kan spises direkte fra køleskabet, men 5-10 ved stuetemperatur før servering gør smagen mere intens.



Med eller uden koffein
En udgave MED koffein har vi naturligvis også. Vi brugen den selv til at kickstarte dagen eller i forbindelse med sport og motion. Generelt anbefaler vi ikke mere end 2-3 kopper dagligt, af den koffeinholdige variant, da indtagelse af koffein kan påvirke din nattesøvn. Vælg altid den koffeinfrie variant sidst på dagen.

Opbevares køligt ved 18-22 grader
På grund af det store indhold af kokosolie kan vores Po Cha-pasta blive flydende, hvis den står varmere end 22-23 grader. Hvis din Po Cha står for varmt, så den bliver hel eller delvis flydende og skiller i sine naturlige ingredienser, skal blot røre pastaen sammen før du “brygger” en kop. Det påvirker ikke smagen. Har du det konsekvent varmt i dit hjem, kan StoneBros Po Cha opbevares i køleskab. Bemærk dog, at kaffepastaen da bliver meget fast, hvilket kan vanskeliggøre afmåling i skefulde. Brug da evt. en vægt, når du måler af til en kop.

UDEN emulgator og fri for tilsætningsstoffer af nogen art.
Smag: Kaffe/lakrids (KOFFEINFRI).
Indhold: 375 ml (giver to liter eller ca. 8-10 kopper/måltider)
Økologisk.
Kulhydratindhold: 1 g pr. kop a 200 ml.