• Bulletproof Coffee (Po Cha) m. lakrids økologisk/vegan

    StoneBros

  • 79,00

  • Klik her hvis du ønsker at blive underrettet via e-mail, når Bulletproof Coffee (Po Cha) m. lakrids økologisk/vegan igen er på lager.

  • ← Forrige produkt Næste produkt →
  • Del dette produkt

Produktbeskrivelse

23.05.22: Vi venter på råvarer til det næste bryg. Lige som alle andre bliver vi i øjeblikket drillet af leveringsproblemer. Vi regner med at have ny produktion klar i løbet af uge 22. Vores Po Cha uden koffein er stadig på lager.

StoneBros Po Cha er tænkt til at kunne træde i stedet for sukkerholdige snacks, erstatte et måltid (hvis tiden er knap) eller fungere som et let og bekvemt mellemmåltid. Drikken er en perfekt start på dagen eller når energien er lav. Den udmærker sig også i forbindelse med sport eller anden fysisk aktivitet og kan med fordel erstatte kulhydratbaserede gels for sportsmanden/-kvinden, der er i ernæringsmæssig ketose.

StoneBros Bulletproof Coffee (Po Cha) er baseret på følgende 3 hovedingredienser: kaffe, kokosolie og tahin... smagt til med kakao og en lille smule lakrids for at give drikken sødme uden at tilføre kulhydrater. Du kan nyde din Po Cha varm, kold (som iskaffe) og sågår lave en udsøgt dessert-parfait (se opskrifter nederst).

Idéen til StoneBros Bulletproof Coffee (Po Cha) stammer fra Tibet
Po Cha er en årtusinde gammel traditionel maddrink, der benyttes af befolkningerne i Himalaya-området i Kina, Nepal, Indien og Bhutan. Drikken består af sort te, smør fra Yak-oksen og salt... frit oversat betyder Po Cha “smør-te” og udtales noget i retning af [bud'jah]. Po Cha er en fast del af tibetanske kost og særligt sherpa’erne drikker store mængder, efter sigende op til 40 kopper om dagen!
Po Cha er også inspirationskilden for amerikanske Dave Asprey, der under begrebet “Bulletproof Coffee” har gjort det til hvermandseje at putte smør i kaffen og dermed lave den om til mad.

StoneBros egen opskrift går et skridt videre
I Danmark drikker vi ikke så meget te og vi har ikke det upasteuriserede smør fra Yak-oksen. Desuden har den originale opskrift ry for at smage ganske forfærdeligt, målt på europæiske smagsløg. Det ændre dog ikke på det faktum, at en varm maddrik baseret på fedtenergi er en brilliant idé, og vi er gået et skridt videre end Dave Asprey, ved at lave en Bulletproof Coffee (Po Cha) som et færdigblandet koncentrat, der tilmed også indeholder fibre og lidt protein. Tilsæt blot kogende vand. 

Po Cha er LCHF 
Kulhydratindhold er 1 gram pr. kop (200 ml = én kop), hvorfor vi anbefaler denne drik i forbindelse med overgang til ernæringsmæssig ketose.

Sådan gør du – Bulletproof kaffe/Po Cha, én kop
StoneBros Bulletproof Coffee (Po Cha) kommer i glas indeholdende 8-10 måltider og kan bedst beskrives som en kaffepasta. Brug en spiseske med top (ca. 35 g), tilsæt 170 ml kogende vand og miks med stavblender (el. mælkepisker) i 5-10 sek., så får du den mest fantastiske, cremede konsistens. Et lille økologisk, drikkeklart måltid eller mellemmåltid for under 10 kr. 

Med eller uden koffein
En udgave UDEN koffein har vi naturligvis også. Generelt anbefaler vi ikke mere end 2-3 kopper dagligt, af den koffeinholdige variant, da indtagelse af koffein kan påvirke din nattesøvn. Vælg altid den koffeinfrie variant sidst på dagen.

Opbevares køligt ved 18-22 grader
På grund af det store indhold af kokosolie kan vores Po Cha-pasta blive flydende, hvis den står varmere end 22-23 grader. Hvis din Po Cha står for varmt, så den bliver hel eller delvis flydende og skiller i sine naturlige ingredienser, skal blot røre pastaen sammen før du “brygger” en kop. Det påvirker ikke smagen. Har du det konsekvent varmt i dit hjem, kan StoneBros Po Cha opbevares i køleskab. Bemærk dog, at kaffepastaen da bliver meget fast, hvilket kan vanskeliggøre afmåling i skefulde. Brug da evt. en vægt, når du måler af til en kop.

Ingredienser: Koldpresset jomfru kokosolie, tahin, instant kaffe, kakao, lakrids.
Alt er økologisk og instant kaffe også Fairtrade.
UDEN emulgator og fri for tilsætningsstoffer af nogen art.

Smag: Kaffe/lakrids.
Indhold: 375 ml (giver to liter eller ca. 8-10 kopper/måltider)
Økologisk, vegan.
Kulhydratindhold: 1 g pr. kop a 200 ml.



Spændende opskrifter med Po Cha

1. Bulletproof iskaffe/Po Cha. Vegan
Om sommeren storhitter iskaffe-udgaven af StoneBros Po Cha, når vi hver lørdag står på torvet og sælger den to-go. Den eneste forskel på den varme og kolde udgave er temperaturen og tilsætning af lidt ekstra sødme i form at økologisk ahornsirup. Smagsforskellen er dog stor og de fleste tror ikke på, at det grundlæggende er samme produkt. 

Du skal bruge til én kop iskaffe:

170 g kogende vand (optimalt 70 grader, hvis din elkedel kan indstilles)
35 g StoneBros Po Cha
12 g økologisk ahornsirup

Blend alle ingredienser med stavblender og stil i køleskab til den er helt kold. Servér med isterninger og sugerør. Bemærk at den nok under afkøling vil skille i en mørk (kaffe/vand) og en lysere del (kokosolie/-mælk). Blend den IKKE igen, du behøver blot røre den forsigtigt med en ske, så samler den sig pænt igen.

Stor portion = 1.5 liter:
160 g kogende vand (du kan nøjes med 70 grader, hvis din elkedel kan indstilles)
800 g koldt vand (koldt fra vandhanen)
200 g StoneBros Po Cha
68 g økologisk ahornsirup

Det her er den brygmetoder, vi selv bruger, når vi laver iskaffe til torvet, brygger til gæster eller blot os selv, så vi har færdiglavet iskaffe til en hel uge. Den er lidt mere tidskrævende end når du blot brygger én enkelt kop, men det endelige resultat er langt mere cremet og tyktflydende, næsten som milkshake, selvom der ikke er ændret på blandingsforhold. Det er metoden, der her gør forskellen.
Start med at mikse kogende vand (eller 70 grader), Po Cha og ahornsirup til en ensartet tyktflydende “sirup” f.eks. i stort patentglas (2 liter) med en stavblender. Stavblender kan herefter lægges væk, den er du nu færdig med. Tilsæt så det hanekolde vand og rør rundt med grydeske e.lign. til ensartet konsistens. Lad nu glas stå på køkkenbord og køle yderligere ned. Rør din iskaffe, når den begynder at skille. Gør det løbende et par gange i timen i et par timer eller til den ikke længere skiller. 
Nu sættes den i køleskab og gerne til dagen efter... så bliver den virkeligt tyk og cremet, hvorfor den bør serveres med sugerør.

Tip: Holder sig fint en ugen eller lidt mere i køleskab også selvom du løbende åbner/tager fra glasset. Når den har stået uberørt i mange timer, kan da godt finde på at skille lidt, ligesom fibrene fra tahin gerne vil bundfælde. Rør derfor altid kort med ren ske før servering/ophælding i glas.

 

2. Bulletproof parfait (kold creme), ca. 2 portioner. Vegan
Denne kolde creme (parfait) tager point overalt, hvor vi serverer den. Den storhitter på torvemarkedet i Aarhus, hvor vi sælger cremen færdiglavet to-go. Smagen er intens og mundoplevelsen cremet i en sjælden grad. StoneBros mørke kakao-pulver på toppen runder oplevelsen af, så den også præsenterer sig flot. Tager blot 2 min. at lave og efter 15-30 min. i køleskab, er den klar til servering. 

Du skal bruge:
100 g øko kokosmælk (vi anbefaler änglamark fra Brugsen for bedste resultat)*
50 g StoneBros Po Cha
12 g øko ahornsirup
1 tsk. kakao (til at drysser på den færdige parfait)

Lun kokosmælk i gryde og hæld op i egnet blender-glas. Tilsæt StoneBros Po Cha samt ahornsirup og blend med stavblender i 5-10 sek.
Fordel i to små skåle og sæt i køleskab.
Når cremen har sat sig efter ca. 15-30 min. drysser du toppen af din parfait med kakao (brug lille si eller lign.)
Servér og nyd dine gæsters forbløffelse… eller nyd den blot for dig selv!
Holder sig i køleskab i ca. én uge. Kan spises direkte fra køleskabet, men 5-10 minutter (ikke længere) ved stuetemperatur før servering gør smagen mere intens.

* Hvis du ikke kan få änglamark kokosmælk (Brugsen) så vælg et andet brand som indeholder xanthan gum eller lign. for at skabe et mere homogent produkt, hvor kokosfedt og kokosvand ikke skiller. Vi har ikke haft 100 % succes med at skabe samme mundoplevelse og cremede konsistens på andre kokosmælk end änglamark.