• Udo's Choice Ultimate Oil 500 ml økologisk

    Flora

  • 169,00

  • ← Forrige produkt Næste produkt →
  • Del dette produkt

Produktbeskrivelse

Vores foretrukne omega 3-6-9 olie som vi har spist hver dag siden olien kom til landet i 1996. Iflg. Udo Erasmus Ph.D., som udviklede denne olie, så er vi blandt de personer i verden, som har mest erfaring med denne plantebaserede omega-olie, når vi måler på mængden, vi har indtagen gennem årerne!
Det hører til historie, at vi i en årrække fik sponseret olien af den danske importør, hvorfor det var økonomisk muligt for os at indtage op til 100-200 ml dagligt gennem flere år.
Vi har virkeligt stress-testet dette produkt og det er et af de få “tilskud”, vi anbefaler.
Vi er ikke længere sponseret og har gennem de sidste 8-10 år selv købt og betalt vores forbrug af denne olie... denne information blot for, at du selv kan vurdere vores objektivitet. 

Produktinformation
Udo's Choice er en certificeret, økologisk olieblanding medhøjt indhold af Omega-3-fedsyrer. En unik blanding af økologiske olier og ernæringsmæssige sekundære stoffer som opfylder kroppens behov for de essentielle fedstyrer omega 3 og omega 6.
Olie er formuleret af Udo Erasmus Ph.D., og består af certificeret, økologisk hørfrøolie, solsikkeolie, sesamolie, kokosolie og kæmpenatlysolie, der er mekanisk koldpresset uden at være udsat for ilt eller lys. Olieblandingen indeholder også økologisk, risklidolie, lecithin og havreklidolie samt antioxidant af tocopherolrig ekstrakt.
Den færdigpressede olie er hældt på nitrogen skyllede glasflasker ved lav temperatur uden lys eller ilt for maksimum friskhed og stabilitet. Olien er hældt på glasflasker, idet olien kan reagere med plastik.

Udo's Choice var den første olieblanding på det danske marked og Udo Erasmus satte fokus på betydningen af omega 3 og 6. Mængdeforholdet mellem fedtsyrerne, kvaliteten af råvarerne og fremstillingsprocessen samt det brede spektrum af specialolier og antioxidanter, gør olieblandingen optimal. Hele 7 forskellige olier fra vegetabilske frøarter er sammensat i en perfekt synergi.
For optimal udnyttelse indtages olien med maden. Et måltid øger optagelsen af olien, samt de fedtopløselige vitaminer som den indeholder: A, E, D og K.
Forhold mellem omega-3-6: 2:1.

Bør aldrig bruges ved tilberedning af varm mad 
Omega-3 fedtstoffer som udgør hoveddelen af denne delikate olie, tåler dårligt varme, lys eller ilt. Brug derfor aldrig Udo's Choice Ultimate Oil under tilberedning af varm mad. Du må gerne hælde olien over din varme mad, det øger virkeligt smagsoplevelsen. Du kan sågar hælde den i/over din varme suppe, men gør det først efter tilberedning, når du har øst en portion op i tallerken. Din suppe kommer til at smage fantastisk!  

I mørktonet glasflaske med metallåg. 500 ml.
Opbevares altid i køleskab.
Kan fryses for længere holdbarhed... smid den i fryseren, hvis du i en periode, ikke spiser olien.

OBS. Køb aldrig dette produkt fra en butik eller netshop, som ikke opbevarer olien på konstant køl. Vi har 20 års erfaring med denne olie og derfor tager vi behandling af den seriøst. Derfor er olie altid på dybfrost på vores lager og sendes til dig frosset, så den tør langsomt under forsendelsen frem til dig. Din olie kan derfor virke lettere fugtig ved ankomst, da den kan danne lidt kondensvand under transport.