• Satire: Part of The Control Group C19 pin, messing

    StoneBros

  • 349,00

  • Del dette produkt

Produktbeskrivelse

Et ultra-eksklusivt produkt og politisk-satirisk indspark i corona-debatten alene tiltænkt du, som deltager på kontrolsiden af dette verdensomspændende forsøg med gen-teknologiske mRNA-injektioner mod SARS-CoV-2 (Læs: kun for uvaccinerede).
Vi forventer at Mette Frederiksen forbyder produktet og sikkert også vil forsøge at lukke vores virksomhed. Så skynd dig at få et eksemplar før disse PCGC19-pins bortcensureres eller smelter i varmen fra bogafbrændinger, der snart genindføres med inspiration fra 2. vendenskrig.

Du er et særligt menneske
Du er blevet udsat for det ultimativt største pres, noget menneske nogensinde i verdenshistorien har oplevet, og du modstod det. Du er blevet udskammet i den bedste sendetid på nyheder og aftenshows af læger, eksperter, din statsleder, dennes ministrer, embedsmænd og -kvinder.
Det samme narretiv (<- ja, sådan burde det staves) har udspillet sig på alle trykte massemedier, sociale platforme, på din arbejdsplads, ja helt ud omkring stuebordene i din familie. DU var fjenden. Supersprederen. Et usselt og foragteligt bange individ, der ikke ville gøre sin pligt “for samfundet og for bedstemor”, som blev én af Brostrøms mest yndede vendinger.
Men du veg ikke, uhyrlig statsautoriseret segregation til trods!
Du tog et klogt standpunkt og holdt ved det, for du var alt andet end bange.
Aldrig nogensinde før, har der været en frihedskæmper som du, der uselvisk og frivilligt, med fare for dit helbred, tog det svære valg at indgå i forsøget på kontrolsiden. Du valgte aktivt at stille dig selv i skudlinjen, at være den, som forblev udsat, så andre kunne føle sig sikre. DU alene løb en risiko i menneskeligheden tjeneste. Ja, vi taler naturligvis til dig, som fravalgte COVID-19 injektionerne og dermed forblev en del af kontrolgruppen.
Uden din indsats ville vi ikke vide i dag, at forsøget gik grueligt galt.
Du er ikke konspirationsteoretiker... du er modstandsbevægelsen!

(Det har vi skrevet Danmarks længste SARS-CoV-2/COVID-19 artikel om her). 

Du ser en lille pin, vi ser et uigennemtrængeligt skjold
Vi har lavet denne eksklusive orden til dig. Som tak for din indsats. Med sine blot 35x21 mm ser den ikke ud af meget, men effekten er stor som en ridders udrustning og har til dato, i hundrede af forsøg, påvist 100 % beskyttelse!
Nej, vi hævder, at dette symbol på magisk vis har nogen anti-viral effekt og dermed beskytter dig mod smitte fra flagrende mus og andre fabeldyr eller for den sags skyld værner dig mod (u)tilsigtede udslip fra BSL4-kategoriserede biologiske våbenlaboratorier drevet af fabelagtigt dumdristige mennesker for “at komme foran naturen”... direkte citat.
Men dette skjold KAN og VIL beskytte dig mod andre menneskers dumhed (Læs: uvidenhed), deres nærgående spørgsmål og ondsindede forsøg på at udskamme dig, fordi du modsat dem, ikke lod dig narre af det officielle narrativ.
Og her kommer dit argument...

Argumentet
Følgende er dit argument, når uvidende mennesker prikker til det manglende kryds i dit vaccinepas. Begyndelsen til at forstå, hvorfor ingen nogensinde burde tage disse indsprøjtninger og hvorfor de aldrig burde ha' opnået deres EUA-tilladelser (Emergency Use Autorisation), tager udgangspunkt i den kendsgerning, at forsøgene med disse mRNA-injektioner, ikke blev udført efter korrekt videnskabelig forskrift.
Indenfor videnskabelige kliniske studier findes en industristandard, hvorefter sådanne tests altid udføres. De er altid dobbelt-blinde, randomiserede og placebo-kontrollerede. Altså er både læger, forskere, studiets personale og forsøgspersonerne blinde (ukendte for hinanden)... ingen ved om de får behandling eller ej, hverken de behandlede eller de som behandler dem.
Ergo, er der altid to grupper af forsøgspersoner involveret. De som får en behandling med det medikament som testes og en lige så stor gruppe, kontrolgruppen, som får en placebo, altså et medikament uden effekt og uden kendte bivirkninger. Eventuel effekt i behandlingsgruppen måles op imod kontrolgruppen. Det samme gælder eventuelle bivirkninger hos de behandlede... disse vurderes ud fra manglende bivirkninger i kontrolgruppen. Det er utænkeligt at lave forskningsforsøg uden begge disse grupper, da det selvsagt ikke ville give mening... altså indtil nu!

Alle de store producenter af din COVID-19 “vaccine”, Pfizer, Moderna og AstraZeneca, synes det var uetisk, ikke at tilbyde deres mRNA-injektioner også til kontrolgruppen. Ja, det er uden fortilfælde. Men allerede to måneder inde i de kliniske fase III forsøg tog op mod 97 % af kontrollanterne ligeledes imod disse mRNA-injektioner. I samme sekund gik dette forsøg fra videnskab til makværk. Forsøget var dermed dels un-blinded, men hvad værre er uden nogen reel kontrolgruppe.
Derfor er de kliniske forsøg næppe relevante for at vurdere hverken for eller imod disse injektioner, ej heller gav de tilstrækkelig viden om bivirkninger. 
Det egentlige forsøg pågår lige nu, ude i virkeligheden, mellem du og jeg. Vi er de egentlige forsøgspersoner.
Da medicinalgiganterne valgte at udradere deres kontrolgruppe, blev det pludseligt op til din og min samvittighed at genskabe en ny ved at fordele “vaccinerne” imellem os, så nogle ville få behandling og andre forbliver (ubeskyttede) kontrollanter. 
Nuvel, dine myndigheder fralagde sig ethvert ansvar og valgte medicinalproducenternes side, med tilskyndelse til en injektion i hver eneste skulder på såvel voksne som børn. Slet alle beviser, (hvis alle får samme bivirkninger, er der ingen bivirkninger) kig ikke tilbage og underskriv en ny kontrakt på flere fremtidige boosters.
 
Derfor blev det endegyldig op til dig, din samvittighed, mod resten af samfundet og det officielle narrativ, om vi skulle prøve at genindføre en videnskabelig protokol med en valid frivillig kontrolgruppe.

Tak for din indsats
Du har aktiv tilvalgt at løbe en risiko på dine medmennesker vegne vel vidende, at de kunne være til fare for dig, ikke omvendt, og selvom ingen påskønnede din indsat, måske endda stødte dig fra sig? Du fortjener ros, ikke skam. Ret dig op, skyd brystet frem og vær stolt af din gerning. Fremtiden vil vise, at du stod på den rigtige side af historien. Og hvis ingen andre er så vid, at vi er pavestolte af dig.
Du bist ein mensch!

Hvem står bag PCGC19
Det gør du! Vi, StoneBros/3fisk, har blot sat et symbol på. Vi har navn- og formgivet det, du startede. Vi, © 3fisk 2022, besidder alene ejendomsretten på grafikken, det intellektuelle ejerskabet tilfalder alle mennesker på kloden, der valgte at deltage i forsøget på kontrolsiden og derfor nu er selvskrevne medlemmer af... Part of The Control Group C19.
Vis hvem du er og hvad du står for, så vi kan genkende dig på gaden, hilse anerkendende på dig og vise vores påskønnelse for din indsats.
Vi bærer selv symbolet og går aldrig udenfor en dør uden.

Eksklusivitet kommer desværre med en pris...
Denne pin er eksklusiv og disse billeder yder slet ikke produktet ret. Den kan udkonkurrere ethvert symbol båret af dyre forretningsfolk i lukkede kredse, politikere og hemmelige selskaber, på både design og materialevalg. 
Vi prøvede først med at laserskære i finér, i håb om at kunne tilbyde disse pins på et noget lavere prisleje. Men vi ramte aldrig den konsistens i kvalitet, vi ønskede, og indså, at vi måtte skele mindre til pris og fokusere maksimalt på valg af materiale.
Efter mere end et års arbejde og utallige tests er valget faldet på ædelmetal. Henholdsvis udglødet gravørmessing samt sterling sølv (5,21 g ægte sterling silver), hvor hvert metal håndbearbejdes i to versioner: rå-poleret eller bruneret-poleret.

Produktet starter sit liv i en professionel fræsemaskine, der normalt forrentes til en timepris på over 800 kr/timen. Vi håber du vil vurdere slutprisen som rimelig ud fra det faktum. Hver pin tager 26 min. pr. stk. (sølv lidt længere) og udfræses i fire steps afsluttende med en blot 0.1 mm stor (læs: lille) fræsetap som gravøren ovenikøbet er nødt til først at producere selv, for at opnå tilstrækkelig nøjagtighed.
Derefter kommer håndarbejdet, hvor skiltene blæses af to omgange med kunst-rubiner, så bunden bliver flot silkemat. Nogle af skiltene bruneres. En ætsningsteknik, der hurtig-ælder metallet, så bundfladen bliver mørk, hvilket får teksten til at træde mere frem. De rå versioner får lov at stå med åbne porer og vil med tiden patinere naturlig alt efter brug... der er ikke to som ender op med at være ens. Afsluttende blankpoleres tekst og yderkant op i hånden på et superfint gravørslibeklæde (korn 1500) og der påmonteres afslutningsvis magnetisk anlægsplade på bagsiden med tilhørende neodymium-magnet, der er kraftig nok til at fastholde din pin på selv tykkere overtøj.
Nåe ja, et stykke af det selvsamme slibeklæde ligger desuden i kassen, så du altid selv kan polere din pin op, hvis glansen går af kanterne.

Alt dette til trods er det lykkedes os at få prisen ned under kostpris på fræsearbejdet alene og vi skylder Ulrich fra Gravør Dynesen en kæmpe tak for sin store støtte til dette projekt... tak Ulrich.

100 % effekt mod...
Ja, der har nok ikke været så meget at grine af henover de sidst to år, i særdeleshed ikke, hvis du har været udsat for hetz pga. dit standpunkt. Og de 100 % beskyttelse er naturligvis ment med et glimt i øjet.
Men vi har faktisk testet disse pins egenskaber igennem hundredevis af møder og samtaler med kunder, hærdede injektionstilhængere, eksperter og læger, via vores bod på torvet i Aarhus.
Ingen (0 %) har endnu turdet anfægte argumentet bag og nødvendigheden af en kontrolgruppe. Alle (100 %) har til dato vedkendt, at personer i kontrolgruppen har foretaget et oplyst og intelligent valg og at de dermed, er lige så vigtige parter i forsøget som de deltagere, der har modtaget én, to, tre eller flere injektioner.
Men det ville jo også være fuldstændigt uvidenskabeligt, at tale imod dette argument.
Muligvis derfor oplever vi faktisk det modsatte. At denne pin åbner for en langt mere ærlig debat for og imod, respektfuld anderkendelse af vores standpunkt og måske endda bliver den kim, der blødgør samtalens modpart for at genoverveje det officielle narrativ?  
 

Det får du
1 x PCGC19-pin i silkemat/poleret udglødet gravørmessing.
1 x kraftig neodymium magnet*.
1 x specialslibeklæde, korn 1500.
Størrelse: 35x21 mm.
Tykkelse: 2 mm.
Vægt inkl. magnet: 17,62 g.
* må ikke bruges med pacemaker.

OBS. De sidste to billeder er af en rå ubehandlet (endnu ikke rubin-blæst) sølv pin. Her kan du se de utallige spor fra det minutiøse fræsearbejde ned til 0.1 mm præcision. Dette er den rå pin direkte ud af fræseren efter 26 minutters arbejde per pin. Fræsesporerne blæses efterfølgende væk med kunstige rubiner, så bunden bliver silkemat.