Blog

  • Undgå depression i den mørke årstid med blot 10 minutter lys/lyd hver morgen...

     

    I 2013 testede belgiske forskere effekten af lys på vores humør og særligt hvilken farve, der havde størst positiv indvirkning på vores humør og velbefindende. Ikke så underlig kunne de fastslå, at orange lys (bølgelængde omkring 586 nm) absolut virkede bedst og faktisk evnede at forebygge/hindre vinterdepression.

    Opdagelsen er måske ikke ny, da man i mange år har brugt lysterapi i behandling af SAD (Seasonal Affective Disorder). Men typisk har man blot brugt meget kraftigt hvidt lys uden rigtig at kigge på om farvesammensætning kunne påvirke resultatet.

    Det er en urgammel mekanisme
    Kigger vi langt nok tilbage i tiden, er det måske ikke så mærkeligt, at særligt orange vinder kapløbet. Vi er i millioner af år vågnet til solens lys, og sollys er altid varmt i gløden, orange, fra morgenstunden. Det er det lys, vi til alle tider er stået op til frem til i dag. Nu står vi op før solen, i hvert fald i vinterhalvåret, fordi vi skal op og nå på arbejde til tiden. Derfor misser vi alle de mekanismer, som solen skal starte op eller lukke ned ovenpå natten. Det giver kemisk uorden i hjernen og hele kroppen, særligt den indre døgnrytme, kommer... ja, ud af rytme.

    Vi skal jo op og på arbejde og kan ikke sove længe, så vi er nødt til at lave et bio-hack og snyde os til solens effekt, før den er stået op. 10-20 min. orange lys f.eks. via dette link (youtube.com/watch?v=MRPXtddw7qY), som kan afspilles på din computerskærm, gi’r rent faktisk effekt.
    Vi bruger selv denne metode og har gjort det i årevis... alligevel bliver vi altid forbavset over den øjeblikkelig effekt (virker fra dag ét), når vi begynder denne terapi ca. fra midten af oktober.

    Filen har også lyd, bineurale beats, som du skal høre i høretelefoner, da lyden svinger med forskellig frekvens i hvert øre. Det får hjerne til at svinge med og spore sig ind på samme frekvens og øger din energi mærkbart... lidt som en kop kaffe, bare uden koffein!

    Sådan gør du
    Kør filmen op i fuldskærms-mode, så det gule lys dækker hele skærmens flade. DU behøver ikke nødvendigvis stirre direkte på skærmen hele tiden. Læg evt. en bog foran/op til skærmen, sådan at lyset fra skærmen rammer dine øjne uden du ligefrem kigger direkte ind i skærmen. Så får du både ny viden (faglitteratur) eller bliver underholdt, hvis du hellere læser fiktion, alt imens du lukker nattens processer korrekt ned og starter din dagsrytme op.
    Det er overraskende effektivt :-)

    Hvis linket driller, så søg på youtube på: “Binaural wake up” og kig efter grafikken ovenfor.

  • ← Next Post Previous Post →